Ejer- og rederansvar

I forbindelse med tiltalebeslutningen anbefalede Efterforskningsleder, Vicepolitichef Svend Clausen, at anklagemyndigheden undlod tiltale mod rederselskabet og i stedet koncentrerede sig om overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne, fordi selskabsforholdene var komplicerede og uigennemsigtige. Det danske politi opgav at efterforske sagen yderligere.

Overlevende og efterladte har forlangt, at undersøgelserne bør gå om fordi mange aspekter i sagen aldrig er blevet belyst. Desuden fastholdes kravet om åbenhed om ejerskab til passagerfærger. For 10 år siden var det muligt at sætte en passagerfærge i drift uden at myndighederne vidste eller undersøgte hvem, der stod bag. Sådan er det stadig. Ejerne kan spare mange penge ved at undlade dyre sikkerhedsforanstaltninger uden risiko for at blive ansvarliggjort, så længe man kan skjule sin identitet.
 David Cockroft - nemt at forblive anonym ejer

 En skandale - men også et hverdagsfænomen

 Reumert og partneres forklaring til Sø og handelsretten vedr. ejerskab d. 9. april 1990.

 Udskrift fra Bahamas-skibsregistret 30. marts 1990

Derfor har der i 10 år været rejst tvivl om det er lykkedes for myndighederne at afdække sandheden om Scandinavian Star-katastrofen. I programmet og dette net-site og sætter vi fokus på nogle af de ting, de overlevende og efterladte ikke har fået at vide, fordi sagen ikke blev undersøgt til bunds af myndighederne.

Scandinavian Star var det første af tre skibe Henrik Johansen købte af SeaEscape-miljøet i 1990. Fællesnævneren for alle handlerne var, at de var skræddersyede til at opnå skattefradrag for flercifrede millionbeløb.

250 mio. kr.
Fra 1984 og frem til begyndelsen af 1990 blev Vognmandsruten på Store Bælt drevet af Henrik Johansen. Rederen solgte færgeruten i februar 1990, og sad efter salget med 250 mio. kr. Hvis Henrik Johansen investerede pengene igen og satte skibet i drift inden 1. april, kunne han opnå et skattefradag på 43 mio. kr. Finansmanden ønskede derfor at købe et nyt skib - hurtigt.
Miami er verdens største cruise-havn, og var i en årrække hjemsted for danske rederiers forsøg på at lancere korttidstogter til amerikanere. Da det viste sig at gå dårligt, blev blandt andre dansk-amerikaneren Niels-Erik Lund sendt til Miami for at redde resterne af skibseventyret. Oprydningsarbejdet gav Niels-Erik Lund pengestærke kontakter og det var disse kontakter som startede rederiet SeaEscape.
Niels-Erik Lund var den som formidlede Scandinavian Star til Henrik Johansen, som det første af i alt fire skibshandler der blev planlagt gennemført i 1990, hvor de tre øvrige var Scandinavian Song, Scandinavian Sun og Sun Fiesta. Tilsammen ville skibene kunne give Henrik Johansen 100 mio. kr. i skattefradrag.
 SeaEscape - skibe for 500 mio. kr. til Henrik Johansen. En grafisk fremstilling af skibshandlerne.

Skibshandlerne blev sat op på en måde der gjorde det umuligt at bestemme hvem der var ejer. Senere er der blevet stillet spørgsmål om hvorfor Henrik Johansen ikke fortalte om samarbejdet med SeaEscape? Det er jo ikke ulovligt at købe skibe. En del af forklaringen kom måske for en dag i konkursretten i Miami, da SeaEscape blev forsøgt reddet fra konkurs. Flere af ejerne fortalte i retten om SeaEscapes skibshandler. En af dem oplyste at der var tale om rene papirhandler.
Henrik Johansens rolle var i øvrigt passiv - han skulle bare have sit skattefradrag - ud over det havde han intet med skibet at gøre. Det var SeaEscape, der havde fuld kontrol med skibet.
 Louis Pietros vidneafhøring i SeaEscapes konkurssag i 1991 US Bankruptcy Court i Miami.

 Papirhandel - Henrik Johansen var køber - uden kontrol. En grafisk fremstilling af ejerforholdene

Som følge af branden på Scandinavian Star risikerede Henrik Johansen en tilbundsgående undersøgelse af sine skibshandler med selskabet SeaEscape. En sådan undersøgelse ville have kunnet afdække ejer- og rederforholdene i de komplicerede skibshandler - og dermed om Henrik Johansen var berettiget til de skattefradrag han gik efter. Men politiet har aldrig efterforsket disse forhold og har til dato aldrig kontaktet Niels-Erik Lund, selvom han spillede en central rolle i stort set alle involverede selskaber.

© Net-Produktion  tilbage  til top  næste  Søg   Print